Elektronisk nyhedsbrev med tips og tilbud

go2italy.dk har valgt udelukkende at beskæftige sig med at sammesætte rejser til Italien. Mange års koncentreret arbejde har betydet en så stor ekspertise og viden om Støvlelandet, at rejsebureauet af de italienske turistmyndigheder i 1999 blev kåret som verdens dygtigste "Italiens-rejsebureau" og hædret med prisen "Io Leonardo 1999".

go2italy.dk og det autentiske Italien

Som rigtige Italiensspecialister har go2italy.dk gennem årene specialiseret sig i at finde nye attraktive rejsemål over hele Italien, helst til små og ukendte steder, hvor man som rejsende vil have mulighed for at opleve det autentiske Italien.

Speciale i rejser til Mellem- og Syd-Italien

Specielt Toscana, Ligurien, Umbrien og det sydlige Italien med Sicilien har i de senere år haft en større og større bevågenhed fra de danske ferierejsende. Indholdet på hjemmesiden og kataloget "Italien på egen hånd" afspejler ganske godt dette faktum. En stor del af hjemmesiden og kataloger er dedikeret til det - for mange - ukendte Syditalien, specielt Middelhavets perle, øen Sicilien, støvlehælen ”Puglia” og en af verdens smukkeste kyststrækninger "Amalfikysten", er de helt store programpunkter.

Pakker til citronkysten

Amalfikysten har endda fået sit eget pakkerejseprogram, og go2italy.dk har som det eneste danske rejsebureau sin egen rejseleder fast stationeret i hovedbyen Amalfi. Gennem årene har go2italy.dk opbygget et meget stort netværk af ferieboliger i de mellemitalienske regioner, Toscana, Umbrien og den italienske riviera, Ligurien. I Rom har go2italy.dk kontakt med en lang række udbydere af gode lejligheder i centrum, og ikke mindst hoteller til den rigtige pris.

Historien

go2italy.dk blev grundlagt under navnet Sydeuropacentret A/S i foråret 1988, og grundideen var at tilbyde fleksible rejser til de mere specielle og ofte ukendte egne af Italien, foruden naturligvis at ville tilbyde de kendte turistattraktioner som f.eks. Roma, Firenze, Toscana etc. Italien var på den tid kendt for rejser til typiske badedestinationer som Rimini og Gardasøen, og Sydeuropacentrets mål var at udbrede kendskabet til det andet Italien, for på den måde at ændre danskernes noget stereotype billede af italienerne og deres land.

Italiensk mormor med Dronning Margrethe's fortjenstmedalje i sølv

Selskabet bag go2italy.dk, Sydeuropacentret A/S, ejes af Kim Ferrigno, der som navnet siger, har italienske rødder med en italiensk mor og en dansk far. Familien kommer fra Amalfikysten i Syditalien, hvor familien primært er hotelværter og restauratører. Forbindelsen til Danmark kommer via den danske institution San Cataldo (et tidligere kloster der i dag fungerer som refugium for danske kunstnere og videnskabsmænd m/k). Kim Ferrigno's mormor Giuseppina var i en menneskealder økonoma på San Cataldo, en indsats der bl.a. indbragte hende Dronning Margrethe's fortjenstmedalje i sølv.

Kulturelt mødested

Via San Cataldo mødte Kim Ferrigno's mor en dansk mand, blev gift og har siden boet i Danmark. Familiens "hovedsæde", den lille bjergby Scala over Amalfi, er i gennem årene blevet et in-sted for danske kunstnere, skuespillere m.v. Interessen for netop Scala er naturligvis kommet via de mange danske ophold på San Cataldo gennem tiden, og de gæster der siden ønskede at komme tilbage, bookede sig ind på familiens pensionat i den lille charmerende by over Dragedalen.