Firenze Provinsen
Chianti, middelalderbyer og kunstskatte
Ingen andre steder i verden findes en så overvældende mængde af seværdigheder og enestående kunstskatte, som i renæssancens hovedstad Firenze. Et besøg i Firenze-provinsen er dog meget mere end den smukke provins-hovedstad. Det karakteristiske bølgende landskab med cypresser, vinmarker og skovklædte bakker med små middelalderbyer på hver top møder en overalt, og giver masser muligheder for spændende udflugter. Det er ikke nødvendigt at køre langt i Toscana for at finde det gode trattoria som serverer en tallerken Pappardelle-pasta med vildsvine-ragù og et godt glas af den lokale rødvin.
Et af de mest kendte vindistrikter i Italien finder man lige syd for Firenze. I Chianti handler meget om vin, men områdets skønhed og til tider vilde natur indbyder også til udflugter i bil, på cykel eller til fods. Turismen i Chianti er gammel, og området har en del flotte hoteller og ferieboliger, ofte i meget elegant renoverede landhuse og villaer. Søger man det eksklusive, vil man nemt kunne finde det i Chianti. Er prisen afgørende, kan de landskaber, som grænser op den kendte Chianti-region, byde på store oplevelser, når det gælder vin, mad og natur, ofte til lavere priser - f.eks. Arezzo-provinsen og Siena-provinsen.
Området lever dog ikke kun af en fantastisk fortid. Outlets med det sidste nye indenfor design og mode, smukke indspil på velplejede golfbaner og verdens bedste landkøkken, gør oplevelsen total.








